Choose your country

Renz pakkepostanlæg har styr på pakkerne i Nærheden

Pakkepostanlægget myRENZbox er integreret i den bæredygtige forstad, Nærheden.

Alle facetterne af dagliglivet skal helst være i nærheden. Og det er de. I Nærheden. Altså i den bæredygtige forstad ved Hedehusene vest for København, der er kendetegnet ved nem adgang til infrastruktur, grønne byrum, indkøb, fritidsaktiviteter, skole og masser af natur. Kort sagt forstaden med det tillokkende navn: Nærheden. Der er tale om en fremtidsvision, der er ved at blive til virkelighed i form af boligklynger bestående af rækkehuse, byvillaer og lejlighedsbyggeri i primært 2-3 etager. Her er fællesskab og en nem hverdag omdrejningspunktet. Infrastrukturen og skolen er først klar om et par år. Men de første beboere er flyttet ind i begyndelsen af året. Og stærkt på vej er også Charlotte og Fredrik, som mange så vinde en lejlighed i Nærheden i ’Nybyggerne’ på TV2 for nylig.

Nærheden

Arkitema står bag udviklingsplanen, som i 2016 vandt prisen for Master Planning – Future Projects ved World Architecture Festival i Berlin.

Hent og send pakker i Nærheden

Når beboerne skal hente pakker fra nær og fjern, skal det naturligvis også foregå inden for rækkevidde og i et kvalitetssikkert moderne design. Derfor er det netop Renz, der har opstillet Nærhedens pakkepostanlæg. Karakteristisk for myRENZbox er, at det er en intelligent løsning på den stigende internethandel. Vi modtager og returnerer pakker som aldrig før, og pakkepostanlægget giver mulighed for begge dele, fordi anlægget både kan håndtere modtagelse og afsendelse af egne pakker. Med udsigt til disse muligheder rammer Renz på fornemmeste vis Nærhedens værdier, fordi beboerne også kan klare deres pakkebehov tæt på deres bopæl.